Efter 451 (Chalcedon-synoden) kom syrisk-sprogede kirker til at reprAesentere det ikke-ortodokse. Forud gik 150 ar, hvor kirkesproget i Syrien nok primAert var grAesk, men hvor en sproglig, kulturel og kirkelig mangfoldighed, af og til spAendinger, gjorde sig gAeldende - ikke mindst nar de bibelske skrifter skulle oversAettes og fortolkes. Denne periode og de meget forskelligartede kilder til forstaelse af den (pa grAesk, syrisk, latin og armenisk) har vAeret genstand for en stor del af Henning Lehmanns forskning - i denne bog i form af 15 artikler fra arene 1969-2008.